Find den du er og udvikl dig i fælleskabet

Struer Fri Fagskole er ikke som de andre skoler, du kender – og måske er kørt lidt træt i...

Her får du mulighed for at opleve din skole og lære på en ny måde; Du bliver en del af et udviklende fællesskab og masser af praktisk undervisning – Med mere tid i værkstederne og ude i virkeligheden end ved tavlen.

En anden særlig ting er, at du kommer til at bo på skolen – Næsten som et nyt hjem, bare med et stort fællesskab af andre unge og skolens engagerede lærer og personale.

Personlig og faglig udvikling

Hos os får du tilpasset undervisning, der styrker dig både fagligt og personligt.

Fokus på dit drømmejob

Du får lov at prøve dig selv af i fag, der kan lede dig til din kommende uddannelse og/eller job.

Et andet hjem og et unikt fællesskab

Vi er ikke bare en skole. Vi er også dit hjem. Vi er et stærkt fællesskab, der føles som en familie. Her får du opbakning, støtte og venskaber for livet.

Praktisk læring

Her tror vi på "læring gennem hænder og oplevelser". Derfor er vores undervisning i stort omfang praktisk, og du får lov at være aktiv og lære gennem egne konkrete erfaringer.

Åbenhed og accept

Vores skole og fællesskab har plads til alle. Vi værdsætter forskelligheder og gør hinanden stærkere.

Vi har nogle helt klare sigtelinjer

Struer Fri Fagskole er en aktiv og målrettet bidragsyder til ønsket om at gøre ungdomsuddannelsessystemet mere fleksibelt. Også for de som er udfordret. Bogligt såvel som personligt.

Uanset udgangspunktet skaber vi – gennem inklusion – hele unge mennesker, som vi aktiverer i sociale fællesskaber og klargør til fremtidens arbejdsmarked.

Det sker i et stabilt og frugtbart skolemiljø med relevante og dygtige ansatte, der udvikler glade og positve elever med et optimistisk fremtidssyn baseret på deres interesser.

Vi er i konstant udvikling, og går gerne nye veje, for at opnå bedre resultater til fordel for vores elever. Både fagligt, pædagogisk og i vores fysiske rammer.

Måske en masse fine ord, men besøg os og få syn for sagn.

Book en rundvisning

Forstander Claus Henry Hansen

Det siger forældrene

Johanne Jørgensen

– Jeg ville ønske, at jeg havde et 3. barn, som kunne nyde godt af Struer Fri Fagskole. Sikke en udvikling vi har oplevet. Jeg er SÅ glad; det er ”den bedste investering” i mine børns liv”.

Johanne Jørgensen

Nanna Holmgaard Andersen og Mads Thomsen

– Vores søn trives her. Han har fået lov til at dyrke sine særinteresser, som nu har udviklet sig til klare og nyttige spidskompentencer. Han er blevet ”et helt menneske”, trods sine udfordringer.

Nanna Holmgaard Andersen og Mads Thomsen

Janni Hornstrup og Jens Kristian Hornstrup

– Skolen møder os med en enorm rummelighed og er fantastisk til at skabe tryghed for de unge. Fx. kunne vores datter kun sove hjemme – Nu er hun ALTID på skolen, også i weekend’erne.

Janni Hornstrup og Jens Kristian Hornstrup

John Laursen

– Et unikt sted! Når jeg tænker på min piges tidligere udfordringer i skolen, har hun udviklet sig vildt på bare ét år. Hun kan nu spejle sig i andre, og føler sig accepteret for den hun er. Fantastisk.

John Laursen

Julie Fink

– Skolen gør et enormt arbejde for at udvikle de unge mennesker. Det er en stor glæde at følge med i, være en del af og se resultaterne af. Det er jeg rigtig positiv over. En stærk følelse.

Julie Fink

Solide lærerkræfter former elevernes fremtid

Mød afdelingslederen på Struer Fri Fagskole

Jeg er oprindeligt uddannet lærer og AKT-vejleder. På Struer Fri Fagskole fokuserer jeg på elevernes læring, adfærd og trivsel, altid med udgangspunkt i deres personlige forudsætninger. For mig er det vigtigste, at eleverne føler sig trygge i deres relationer til både de voksne og de andre elever.

Jeg arbejder indgående på, at eleverne bliver en del af kostskole-fællesskabet og tilegner sig nye færdigheder, så de kan gå ud i uddannelsessystemet og voksenlivet som stærkere udgaver af sig selv. Som pædagogisk leder gør jeg det muligt for både ansatte og elever at arbejde målrettet med trivsel, fællesskab og færdigheder.

Med min AKT-baggrund har jeg en klar ambition om at skabe masser af trivselsfremmende aktiviteter for både elever og personale, så vi kontinuerligt arbejder med at udvikle vores kompetencer, og dermed styrke elevernes fremtid, både personligt og fagligt.

Jeg møder som regel alle med et smil – Det plejer at smitte:-)

Liv Hasselbalch Kristensen

Liv Hasselbalch Kristensens ansvarsområder på skolen:

  • Afdelingsleder
  • AKT-Vejleder
  • Kontaktlærer

Motivation til at være noget for andre

Jeg er uddannet lærer og har arbejdet i Folkeskolen i 20 år. I 2022 kom jeg til Struer Fri Fagskole, hvor jeg underviser i Care & Beauty, som dækker sundhed, omsorg og personlig pleje.

I mit arbejde fokuserer jeg på relationer og en anerkendende tilgang, hvor jeg ser og værdsætter hver elevs unikke styrker og behov. Og med struktur, rummelighed og tålmodighed skaber jeg et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor eleverne kan blomstre. Dette nærvær gør det muligt for mig at opbygge stærke relationer til mine elever, hvilket er essentielt for deres trivsel og udvikling.

Jeg er nysgerrig af natur og elsker at lære nyt, hvilket hjælper mig med at forblive engageret og opdateret inden for Care & Beauty-området.

Det glæder mig, at Struer Fri Fagskole har plads til at give eleverne tid til – stille og roligt – at lykkes. Derfor møder jeg hver dag med et smil og masser af mod på at skubbe til elevernes nysgerrighed, samarbejdsevner og læringslyst.

Britt Holm Poulsen

Britt Holm Poulsens ansvarsområder på skolen:

  • Care & Beauty-underviser
  • Kontaktærer
  • Pædagogisk vagt

Et klart mål om at se dig blomstre

Jeg arbejder som pædagogisk vagt på skolen. Min primære opgave er at sikre, at eleverne føler sig trygge og godt tilpas i deres fritid.

Om aftenen deltager jeg aktivt – og med stor glæde – i forskellige aktiviteter, hvilket giver mig mulighed for at opbygge stærke relationer til eleverne og støtte dem i deres refleksioner og daglige udfordringer.

Jeg tror på, at tryghed og tillid er fundamentale forudsætninger for læring og personlig udvikling, og derfor er det vigtigt for mig at medvirke til et miljø, hvor eleverne kan slappe af og være sig selv.

Mit mål er at være en stabil og pålidelig støtte for eleverne, både når de har brug for en voksen at tale med, og når de blot ønsker selskab. Jeg nyder at se dem vokse og udvikle sig. Det er en glæde for mig at være en del af deres rejse og se dem blomstre i det trygge og støttende miljø, som Struer Fri Fagskole står for.

Bruno Sønderskov Thomsen

Bruno Sønderskov Thomsens ansvarsområder på skolen:

  • Pædagogisk vagt

Leg med naturen og dine egne grænser

Jeg har en brændende interesse for at hjælpe mennesker med at finde mål og mening i deres liv. Derfor arbejder jeg målrettet med at forberede mine elever til både job og uddannelse. Jeg ser det ganske enkelt som min mission at støtte eleverne i deres personlige udvikling og hjælpe dem med at opnå en god balance mellem fysisk og mental sundhed.

Min undervisning er præget af en stærk tro på, at fysisk aktivitet, leg og ophold i naturen er essentielle elementer for vores generelle trivsel.

Det er ofte mig, der går forrest, når der skal afprøves grænser udenfor skolen. F.eks. med et hav af outdoor-aktiviteter, morgendukkert i Fjorden eller vores årlig tilbagevendende oplevelser og ”Tør-du-ugen”.

Jeg glæder mig til at møde dig og give dig lysten og modet til at teste dig selv fysisk og mentalt.

Bo Strange Hansen

Bo Strange Hansens ansvarsområder på skolen:

  • Kontaktlærer
  • Outdoor specialist
  • Pædagogisk vagt

Klik og se mere om lærerne

Tjek vores faglige univers ud...

Undervisningen hos os er anderledes end den undervisning, du kender fra andre skoler. Her er undervisningen centret omkring praktisk læring, og du tilbringer derfor mere tid i værkstederne end foran tavlen.

Vores undervisningen er bygget op omkring vores 5 linjer:

Care & beauty Game Design Gastro & Natur Krea & Salg Håndværk & Natur Valgfag

Følg os på instagram

Velkommen til "Åben Skole"

Fredag den 24. januar 2025
kl. 14:00-16:00

Oplev en fantastisk skole med masser af plads til din passion og den DU er. Kom rundt, tjek os ud og se hvordan hele din nye skolen er indrettet til en dagligdag baseret på praktisk undervisning og (bo)fællesskab.

– Vi hilser elever mellem 15 og 19 år velkommen – Uanset hvem du er, og hvilke forudsætninger du kommer med – Også hvis du bøvler med personlige udfordringer, en diagnose eller bare er lidt træt af den skole, som du kender i dag!

– Bliv introduceret til vores 5 spændende linjer med hands-on, selvfølgelig

– Tjek vores mange fede tilvalgsmuligheder ud

– Mød et undervisere og elever i et udviklende fællesskab med rum til et hav af fede oplevelser

– Sammen ser vi på dine ønsker og interesser, og du kommer af sted med et mål for fremtiden

Duk bare op på dagen eller ring/SMS til Liv på mobil 2616 2531 og hør mere.

Velkommen til "Hands-On-Camp"

Uge 42

mandag + tirsdag
den 14. + 15. oktober 2024

 

- Vi giver dig 2 fede dage på vores skole, hvor du virkelig kan tjekke os ud, prøve vores 5 linjefag, og se om der er noget, der tapper ind i din passion og dine interesser.

- Kom med rundt, se skolens omgivelser og få mere at vide om vores mange superseje tilvalgsmuligheder.

- Bo på skolens lækre værelser, få smagsprøver på maden og undervisningen og oplev dine nye venner, som allerede går på skolen.

- Få rig lejlighed til at stille spørgsmål og snakke med både undervisere og elever om lige præcis det du har på hjertet.

Tilmeld dig her Tjekliste Til CAMP

Du er også velkommen til at ringe/SMS’e og stille spørgsmål til CAMP-mother Liv på mobil 2616 2531.

Vores nye byggeri

Nytænkte fysiske rammer til individuel udvikling og læring med udgangspunkt i fællesskabet

Vores tilbygning – Virkestedet – vokser som en knopskydning på den eksisterende Struer Fri Fagskole. Den nye skolefløj bliver et nyt, banebrydende symbol for kreativitet, læring og fællesskab. Med sin moderne arkitektur og sit innovative design er det ikke blot et byggeri, men et levende rum, som kommer til at inspirere til udforskning, udvikling og udlæring.

Her vil elever, undervisere, vores samarbejdspartnere og ”samfundet” kunne mødes, udveksle idéer og skabe en fælles fremtid inden for en bred vifte af meningsgivende fagområder rettet mod de unge og deres fremtid.

Virkestedet repræsenterer en forpligtelse til at forme fremtiden gennem uddannelse og samarbejde – Et kraftcenter for læring og udvikling, som Den A.P. Møllerske Støttefond har medvirket til at muliggøre med mere end 12 mio. kroner. Byggeriet forventes færdigt i august 2024.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev