Håndværks-linjen

Er der en håndværker gemt i dig? Det kan du finde svar på på Struer Fri Fagskoles håndværks-linje. Her kommer du til at bruge et skoleår på  at lære en masse om forskellige håndværksmæssige områder.

Vi ser på forskellige byggestile og udvikling af nye metoder gennem tidens løb, og vi kigger håndværksmestrene over skulderen, så vi får et indblik i, hvordan de arbejder.

Så hvis du er glad for at bruge dine hænder, er denne linje lige noget for dig.

praktisk tilgang

Undervisningen er på små hold. 

Der vil både være rene håndværksdage og almindelige undervisningsdage. På linje-dagene møder du håndværksuddannede faglærere og andre professionelle, der kommer på skolen og underviser.

Der er lagt flere erhvervsrettede praktikforløb ind i løbet af skoleåret, så du har mulighed for at afprøve flere ting.

omsæt faglighed til praktik

Ugens andre dage får du undervisning i blandt andet matematik, dansk og engelsk. Disse timer vil – så vidt det er muligt – handle om emner, der relaterer sig til håndværk.

Den praktiske undervisning er i centrum, så hænderne er med, når du lærer nyt. Fx, bruger du matematik, når du skal beregne vinklen til et udhæng eller hældningsgraden på et gulv.

Alle kan være med

Alle med et kvikt hoved, et par gode hænder og en interesse for at skabe noget og samtidig udvide sit kendskab til forskellige grene af håndværksbranchen, kan få glæde af opholdet.