Det spørgsmål ser vi lidt nærmere på i forbindelse med besøg fra bæredygtighedskonsulent Johannes Schønau fra Folkehøjskolernes bæredygtighedsnetværk.
På Struer Fri Fag- og Højskole fylder bæredygtighed i hverdagen, både i undervisningen, i køkkenet og i energiforbruget. Det handler om at opfylde vores behov nu, uden at sætte fremtiden over styr. Men måske er bæredygtighed ikke noget taler så meget som, som noget vi handler på med små og store skridt i hverdagen.
Vi arbejder målrettet og handlingsorienteret på bæredygtighed, og det var noget af det som Johannes fra bæredygtighedsnetværket synes var spændende hos os.
Bæredygtighed i praksis
Der står ikke bæredygtighed på skemaet på hverken Høj- eller Fagskolen, men bæredygtighed af indgår som et naturligt element i undervisningen.
På Højskolen undervises eleverne blandt andet i klimavenlig mad, sæsonvare og minimering af madspild. Når eleverne skal på ture er det ud i det smukke og nære Vestjylland fx til Vesterhavet hvor naturoplevelsen kombineres med strandrensning og viden plastikgenanvendelse hos @om_hu.dk
”På Struer Fri Fag- og Højskole arbejder vi med bæredygtighed på mange måder, og særligt som en værdi der tænkes ind i størstedelen af vores virke”
Anika Karlsen Thor, Leder på Struer Højskole
I erhvervsfaget Grafik og dekoration på Struer Fri Fagskole er der fokus på upcycling og omforandring af eksisterende ting og materialer.
Et godt eksempel er Emil og Jasmina der fik lov til at indrette et par værelser på Højskolen, med fokus på genbrugsmøbler og materialer. Det er en win-win situation hvor højskolen kan byde nye kursister velkommen i de nyindrettede værelser, og fagskolens elever har udført en konkret opgave og lært en masse undervejs
Madlavning er en spidskompetence
Vores fortid som husholdningsskole fornægter sig ikke. Mad er noget vi ved meget om på Struer Fri Fag- og højskole, sund, velsmagende og bæredygtig mad.
I køkkenet fylder bæredygtighed en del i praksis. Vi opnåede bronzemærket i økologi i 2020 og arbejder meget målrettet med at mindske madspild, både i undervisnings- og produktionskøkkenet.
I undervisningen på erhvervsfaget Gastronomi og event på fagskolen er madresterne fx blevet vejet efter spisningen, for at minde om ikke at tage mere end man spiser.
Endnu bedre er der stort fokus på at genanvende rester i nye retter fx en rest ris bliver til den dejligste salat og en rest rødbede forvandles til rødbedebøffer som både mindsker madspild og mængden af kød i maden.
At udnytte rester i maden er der en række eksempler på i Højskolens nyeste kogebog, Madværkstedet #2, og meget af maden på skolerne kommer fra Madværkstedet #1 og #2. Bøgerne er opkaldt efter det populære højskolefag ”Madværkstedet” hvor højskoleeleverne går i køkkenet og får både teoretisk og praktisk undervisning i madlavning fx med mindre kød og sæsonvare som tema.
Struer Fri Fag- og Højskole har en ambition om at spise mere klimavenligt fx gennem fokus på sæsonvare, mindre kød og ikke mindst lokale råvare.
Skolen har her i 2022 besluttet at gå efter bæredygtighedsnetværkets pejlemærke Lokale råvare som betyder at 10% af vores råvare skal være dyrket inden for 30 km af skolen.
Derfor har vi indgået et samarbejde med vores lokale øko-landmand, så vi får leveringer af lokale øko-grønt efter sæson. Første levering af kartofler og andet grønt var i anledningen af højskolens deltagelsen på Folkemødet, hvor der blev serveret lokale råvare i højskolernes folkekøkken.
Skolens egen have bidrager også lidt fx gennem bierne der leverede 40 kg. honning til køkkenet i 2021. Så bliver det ikke mere lokalt
Vi deler gerne vores viden
Til SANS i august, den lokale fødevarefestival med fokus på klimavenlig og lokal mad, vil vi dele ud af vores erfaringer med en mere bæredygtig og klimavenlig kost, og hvordan det lykkes uden at gå på kompromis med smag og mæthed.
”Vi arbejder med råvarer og måltidet hver dag i vores undervisning og i vores produktionskøkken, så det er naturligt for os at dele vores viden med hele byen.
Leder af Struer Højskole, Anika Karlsen Thor
Med støtte fra folkehøjskolernes mangfoldighedspuljen vil højskolen guide og inspirere vores lokalsamfund til at spise mere grønt og mindre kød. Igen er det med udgangspunkt i Madværkstedet #2 der har fokus på bæredygtig og klimavenlig mad. Ideen er netop at dele og udbrede viden om bæredygtighed, og der er planlagt en bæredygtighedsdebat som afholdes i efteråret 2022.
Meningsfuldhed og mennesker
Mennesker fylder meget på Struer Fri Fag- og Højskole. Vi har mange elever som vi underviser og tager os af, og som vi på forskelligvis sender ud i verden med ny indsigt og viden.
For både Høj- og Fagskole gælder det at målet er at styrke eleverne så de står stærkere og gladere i deres liv end da de kom. For nogle handler det om livsstil, andre faglige evner og for mange handler det om af finde en ny ro og tro på sig selv.
Social bæredygtighed er vigtigt for os, mere på grund af individet end begrebet.
Der findes mange historier om unge der gennem et fagskoleophold har fundet deres plads i livet, med både job, uddannelse, relationer og glæde. Noget der måske ikke lagde i kortene før de kom.
At sikre en fremtid til alle er en god motivation til at gå på arbejde.
Medarbejderne er skolernes vigtigste ressource, og menneskesyn som kendetegner elevarbejdet, afspejles i ledelsen af medarbejderne. Det handler om meningsfuldhed, og tillid og ærlighed.
Skolen bestræber sig på at være en rummelig arbejdsplads hvor inddragelse og frihed under ansvar er vigtige begreber.
18 % af medarbejderne er ansat på sociale klausuler, der giver mulighed for at den enkelte kan bidrage med det de kan – til stor gensidig fordel.
Masser af energi
Det koster store mængder af energi at drive højskole, og de skønne elever og medarbejderes engagement er ikke nok til at varme hele huset op.
På Struer Højskole er man, sammen med søsterskolen – Struer Fri Fagskole, i fuld gang med energiledelse. Her er styring, monitorering, og forbedringer i fokus, sådan at skolen sparer hvor der spares kan.
Som forstander Else Marie Markvorsen siger: ”Så er det en stor motivation at vi kan begynde at se en effekt at vores energistyring, allerede inde det er fuldt implementeret”
Det handler selvfølgelig om miljømæssig bæredygtighed, men det giver også god mening i forhold til den økonomiske bæredygtighed
I forbindelse med opstarten af denne energiledelse deltog skolen i projekt GREEN for at få udarbejdet en grøn forretningsmodel, som tænker bæredygtighed i alle led af organisationen. Nu er vi i gang med at handle på det.
Når der renoveres, genbruges materialer så vidt muligt, eller bortskaffes så andre kan via fx Genbyg. Når der mangler nyt inventar undersøger vi om genbrug er en mulighed, fx da vi fik nye genbrugsmøbler i god kvalitet til hele foredragssalen
Bæredygtighed og energiforbrug tænkes i høj grad også ind i det kommende byggeprojekt for søsterskolen Struer Fri Fagskole.
Her skal taget skiftes og det giver anledning til at ligge solceller på samt at sikre god isolering – Og her er det ikke kun en bæredygtig beslutning rent miljømæssigt men også økonomisk da energien der både spares og tjenes er med til at finansiere byggeriet.
Færch fonden har doneret 500.000 til projektet, og planen er også at der skal findes plads til flere elever i nye værelser oppe under taget. På den måde rummer projektet både den miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed.